Viden, udvikling og samvær
9000 AalborgVælg område

NATURENS SPISEKAMMER - DE FIRE ÅRSTIDER

Vilde planter er sunde og smagfulde.

Lær at finde de bedste spiselige vilde planter for hver årstid, på en skånsom og bæredygtig måde.

Lær at undgå de giftige og hvordan de spiselige kan bruges aktivt i køkkenet som en ny og gratis råvarer året rundt.

Du kan købe ét af nedenstående oplevelser, eller du kan købe dem alle fire, der strækker sig ud over hele 2019

 

Underviser er kok og naturgastronom Kresten Kronborg
Sted: Madsmedjen, Slettestrandvej 26, 9690 Fjerritslev
Pris pr. kursus: 295 kr
Udgift til råvarer: kr. 120,- pr. person afregnes på stedet.


 

Forårets urter

Den 17. april 2019
Vi skal finde Ramsløg og andre grønne urter og vi skal lære at kende de giftige forvekslingsmuligheder.
I de brændefyrede ovne og komfurer på Madsmedjen arbejder du med de friske grønne smage, kombineret med Vesterhavets fisk og skaldyr og vi skal fermentere ramsløg.
Vi ender op med en spændende vild frokost, som vi nyder foran pejsen. De fermenterede urter og opskrifter fra dagen tager du med hjem.

 

Sommerens bær og urter

Den 28. august 2019
Vi skal ud og sanke af sommerens overflod af vilde bær, frugter, urter, blomster og svampe i Svinkløv plantages smukke natur.
Tilbage på Madsmedjen skal vi kokkerere med de vilde ingredienser i de brændefyrede ovne, komfurer og bålsteder.
Du lærer at bruge de vilde planter som hovedingrediens i et måltid, med al deres velsmag og sundhed.
Du lærer at gemme sommerens smage til mørkere tider, ved blandt andet tørring og syltning.
Vi spiser en vild frokost ved bålet. De konserverede vilde planter og opskrifter fra dagen tager du med hjem.

 

Efterårets svampe, rødder og urter

Den 2. oktober 2019
Vi skal ud og finde svampe i skoven, men der er også stadig flere grønne urter tilbage. 
Nogle af sommerens planter har gemt deres energi i rødderne, dem skal vi også have med i køkkenet.
Tilbage ved Madsmedjens brændefyrede ovne skal du lave spændende retter med de vilde ingredienser og lokalt vildtkød.
Du skal arbejde med at gemme svampene ved bl.a. tørring og syltning.
Vi spiser vores vilde frokost ved pejsen, og de konserverede svampe samt opskrifter tager du med hjem.

 

Vinterens spiselige planter i julemaden

Den 11. december 2019
Vinteren er stadig en spændende årstid for samleren. Er det frostfrit kan vi være heldige at finde 15 forskellige spiselige urter og svampe, er der hård frost er der måske kun et par stykker, men naturoplevelsen er lige så stor. 
Tilbage i varmen ved Madsmedjens brændefyrede ovne og støbejernskomfur skal du arbejde med de vilde planter i maden.
Du skal lave retter der kunne være en del af en anderledes jule, eller vinterfrokost.
Du skal arbejde med at bruge de tørrede og konserverede vilde planter fra Madsmedjens spisekammer, så det bliver også en dag, hvor de 3 foregående årstider opleves igen, igennem smagen og duften.
En hjemmelavet julesnaps og opskrifter tager du med hjem.