Viden, udvikling og samvær
9000 AalborgVælg område

Lene Skafte Skov

Jeg er midt i livet med en bred vifte af erfaringer som arkitekt og yogalærer. I mit arbejde som arkitekt har jeg ofte haft en travl hverdag med mange bolde i luften og stramme tidsplaner. Her har yogaen været et befriende pusterum med tid til fordybelse og ro. De sidste 6 år har jeg valgt udelukkende at undervise i yoga. Jeg er eksamineret yogalærer fra "Dansk yoga", som har uddannet yogalærer i 2 årige forløb i over 40 år (danskyoga.dk.) Mine interesser kredser omkring den rolige fordybende yoga man finder i den klassiske hathayoga, restorativ yoga og yin yoga. Jeg har altid søgt ro og balance i min krop og mit sind, hvilket afspejles i den yoga jeg formidler. Min undervisning varierer jeg meget med klassiske yogastillinger krydret med en pallet af supplerende øvelser. Jeg er gennem min uddannelse, kurser, efteruddannelse og undervisningserfaring klædt godt på til at se og forstå kroppens signaler så undervisningen tilpasses den enkelte uanset forcer og skavanker. Yogaen giver mig en følelse af at være til stede mentalt og fysisk, det er et godt sted at leve og opleve fra.

Mere om denne underviser

Kurser hvor Lene Skafte Skov underviser